flere mennesker sammen

Jeg holder gruppeforløb i "grænsesætning og sensitivitetstræning" og årsforløb for par.

Jeg tager ud med foredraget "Hej yoni!" og workshops om grænser, kommunikation og lyst. Læs mere om indholdet her på siden.

At samles som gruppe kan noget helt særligt. Når vi bliver set og spejlet, føler vi os mindre ensomme, alene og forkerte. Skam, som er noget af det, der holder os allermest tilbage, forsvinder, når vi åbner op i et trygt fællesskab. Vi vokser af forbindelse og relationer - af at blive set, grebet og holdt af en flok. Derfor holder jeg disse forløb!

Årsforløb for par - somatisk, sexologisk, tantrisk

Dette er et gruppeforløb for 6 par sammen.
I løbet af 10 søndage fordelt på 15 måneder, vil I dykke dybt i jeres relation - både med krop og sind. Det vil handle om
sprog, behov, længsler, grænser, lyst, nydelse, intimitet, bevidst berøring og nærvær.
Vi mødes sammen som gruppe, men I arbejder selvfølgelig med jeres egen partner.

Undervejs vil I arbejde med at:

  • lære at mærke, respektere og kommunikere jeres længsler, behov og grænser - og på den måde få lettere adgang til jeres lyst.
  • integrere værktøjer til at regulere jeres energi - også den seksuelle.
  • gå fra performativ sex til en tæt, nærværende forbindelse, hvor kroppene mødes og får plads til at være med det, der er.
  • lære om berøringens kunst, hvordan I hver især "virker", om nydelse og orgasmer.
  • opleve tantrisk praksis og tantrisk massage - herunder også snuse til neotantra, kink og sexologisk blueprint.

Forløbet er fyldt med øvelser som I kan tage med hjem og lege videre med mellem vores møder.

Der vil både være undervisning, skriverefleksioner, samtaleøvelser, berøring og massage af hinanden. En god blanding af kropslig praktik og samtale - trygt guidet.


Forløbet afholdes i Kvindfloks skønne lokale på Møllergade i Svendborg. Det er kl. 10-13.30 hver gang.
Datoerne er:

13.september '26, 11.oktober '26, 22.november '26,

14.februar '27, 14.marts '27, 11.april '27, 9.maj '27,

29.august '27, 10.oktober '27, 7.november '27


Prisen er 8750 kr. pr. par.


Resten af de praktiske oplysninger og mere detaljeret program kommer ved tilmelding.

Kontakt mig for tilmelding eller hvis du har brug for mere info først via knappen herunder.


cherry love
cherry love backwards
janej

Gruppeforløb i grænsesætning og sensitivitetstræning

For dig som ønsker at blive bedre til at mærke dig selv, dine grænser og behov, både på det mentale, kropslige og emotionelle plan.

Dette forløb vil hjælpe dig med at forstå de mange aspekter af grænsehåndtering og styrke din autenticitet, værdighed og integritet.


Med svage og uklare grænser bliver vi let magtesløse. Med rigide grænser bliver vi lukkede og afskåret fra nærhed og glæde.

Forløbet vil hjælpe dig med at udforske og mestre nogle af disse aspekter af dine egne og andre menneskers grænser:

  • At lytte til egne grænser og behov
  • Identificering af grænser
  • Respektere grænser – både dine og andres 
  • At sætte grænser – udforskning af de bedste måder at gøre det på
  • Forskellen mellem at overskride og udvide grænser
  • Behov, ønsker og længsler inden for intimitet, berøring og seksualitet
  • Den indre dialog/konflikt mellem dine mentale, følelsesmæssige og kropslige grænser
  • Vurdering af om en grænse er fast eller fleksibel
  • Mestring af kommunikation om grænser og behov
  • Udvikling af klare intime og seksuelle grænser og at udtrykke dine ønsker frit og uden skyld og skam
  • Samtykke og "the wheel of consent".


Næste forløb starter i efteråret 2026. Formen bliver præsenteret snarest. Ressonerer dette i dig, så send mig allerede nu en besked og kom på venteliste.


yonitempel

Foredrag: Hej yoni!

Halvanden times foredrag og små øvelser. Under foredraget vil du blive klogere på din yoni, din anatomi, på nydelse og lyst. Du vil lære øvelser til at komme i dybere kontakt med din yoni, så du bedre kan forstå hendes beskeder til dig. Du vil måske endda få et nyt sprog til at tale om din lyst, dine grænser og behov.

Foredraget er for mennesker med en yoni. 

frugter

Workshop: Hej yoni - om grænsesætning, sensitivitetstræning og lyst

Til denne workshop skal vi lære os selv bedre at kende - både i forhold til vores grænser, vores følsomhed og vores lyst.


Måske vil du blive overrasket over, hvor dine grænser faktisk går, om du overhovedet har nogen eller hvor svært det kan være at sætte dem.


Vores grænser og måden vi sætter dem på, har rigtig stor indflydelse på vores liv, vores overskud og glæde - og derfor påvirker de i høj grad vores sensitivitet og lyst.


I løbet af de tre timer skal vi lave en masse øvelser, hvor du i et trygt rum kan øve dig i at mærke dine behov, finde balancen mellem at grænseudvide og grænseoverskride og hermed tage ansvar for dig selv, samt få værktøjer til at kommunikere din lyst og behov til både dig selv og en evt partner.


Vi kommer både til at bevæge os og arbejde sammen i små grupper.


Om du er mester i at mærke dig selv og dine behov, eller om det er helt nyt for dig - er underordnet. Workshoppen er for alle - og øvelserne laves fra dit eget udgangspunkt.

Workshoppen er for mennesker med en yoni.