yoni
Ordet yoni
Yoni er et ord fra sanskrit, der traditionelt bruges i tantriske og vediske sammenhænge til at referere til kvindens kønsorganer. Ordet yoni har også en bredere og mere symbolsk betydning som kilden til liv, kraft, kreativ energi og det hellige feminine. I moderne kontekst bruges ordet yoni ofte for at fremme en holistisk og positiv opfattelse af kvindelig seksualitet og intimitet.
Yonimapping
Yonimapping er en af de nyeste grene indenfor for kropsterapien, som udspringer fra somatisk sexologi og tantriske traditioner. Formålet er at få en stærkere og mere nydelsesfuld forbindelse til sin yoni og seksualitet. Det indebærer en blid og respektfuld undersøgelse af vævet i og omkring yoni for at frigøre spændinger, forbedre følsomhed og fremme heling efter traumer. Terapien kan hjælpe med at løse både fysiske og følelsesmæssige blokeringer, forbedre selvværdet og øge den seksuelle lyst og nydelse.

Yonimapping er for dig, der
- fornemmer, at din seksualitet rummer mere, end du hidtil har oplevet.
- har en forhistorie med krænkende seksuelle oplevelser
- har haft svært ved at komme dig efter traumatiske graviditeter eller fødsler
- har smerter og spændinger i dit underliv, som du ikke kan forklare
- lever med seksuel eller kropslig skam
- er nysgerrig på at lære din krop bedre at kende
- har svært ved at mærke din lyst, nydelse eller behov
- ikke identificerer dig med dit køn, men gerne vil slutte fred/forbinde dig med det, på din helt egen måde

Kortlægning
Vores kønsorganer er ligeså forskellige fra hinanden som vores fingeraftryk. Det, der virker nydelsesfuldt for din veninde, virker ikke nødvendigvis godt i dig. Vores erfaringer og oplevelser sætter sine spor og kan øge sensitiviteten et sted og gøre et andet sted helt følelsesløst eller endda smertefyldt. Samtidig er vi sat forskelligt sammen i forhold til nerveendernes antal og placering . Nogle har stor følsomhed tæt ved livmoderhalsen, andre på klitorisperlen og nogle måske på de indre kønslæber eller et helt fjerde sted. Måske har du stadig til gode at finde ud af, hvor dit særlige sweet-spot sidder? Eller opdage dine blind-spots? Det kan vi bl.a. "kortlægge" i en yonimapping-session.
Metoder
Jeg bruger mange forskellige teknikker tilpasset din særlige udfordring. Det kan fx være akupressur (indvendigt og udvendigt på yoni), afspænding, åndedrætsøvelser og massage (omkring bækkenbund, yoni, hofter, mave, baller og underliv), energetiske øvelser, visualisering og grænsetræningsværktøjer, som tilsammen hjælper til at frigøre blokeringer og øge sensitiviteten.
Undervejs i behandlingen samtaler vi, for at sikre tryghed og samtykke. Det er ikke den slags massage, hvor man døser hen (selvom behandlingen kan føles dejlig), men en behandling, hvor du er med, vågen og deltagende i din egen proces.

Rammen
Behandlingen varer cirka 2 timer. Hver behandling startes med en forsamtale, hvor vi afklarer din intention med behandlingen og er det første gang, bruger vi tid på at jeg lærer lidt om dig og din historie, så vi sammen kan sætte det helt rigtige forløb op til dig. Herefter er der - hvis det er det, vi bliver enige om - behandling på briksen, og til sidst slutter vi af med en kort afrundingssamtale, så du kommer godt ud af døren igen.
Første session er en halv time længere end de efterfølgende.
Jeg sørger for et lunt, roligt og rart rum, hvor der er plads til alt hvad der kan dukke op af følelser og behov.

Refleksioner og historier fra yonimapping-klienter
Da jeg så Tippes annoncering efter træningsklienter til yonimapping blev jeg nysgerrig og utilpas. Jeg kender Tippe fra bla. yogaundervisning og ser hende som en meget tillidsvækkende og omsorgsfuld person. Tanken om yonimapping gjorde mig utilpas, fordi det for mig er forbundet med skyld og skam. Men pga min tillid til Tippe meldte jeg mig, for jeg tror, at min utilpashed var tegn på, at det var noget, jeg burde arbejde med.
Jeg var meget nervøs før den første gang, men Tippe fik med sin meget empatiske tilgang mig til at slappe af.
Det gik op for mig, at grænsesætning er en meget stor del, måske den vigtigste, i yonimapping.
Tippe var fantastisk til at skabe et trygt og åbent rum. Hvor der var fokus på mig og min proces. Jeg følte mig set. Ikke dømt og vurderet, hvilket gjorde, at jeg turde gå ind i alt det skamfulde. Tippes meget rolige tilgang bevirkede, at jeg kunne gå fuldstændig ind i at mærke mig selv uden at noget blev forceret.
Jeg kan varmt anbefale Tippe. Jeg oplevede, at hun havde en meget fin intuition og indføling. Jeg følte mig holdt i hele processen. Jeg er overrasket over, hvor meget jeg fik ud af forløbet med tre sessioner på hver 2 timer. Bla. i forhold grænsesætning, hvor jeg fik stor hjælp til at mærke ind, hvornår nok var nok, så jeg kunne sige fra, før mine grænser blev overskredet. Med Tippes guidning ændrede grænseoverskridelser til grænseudvidelser på en magisk måde.
/kvinde, 51 år
Jeg vil gerne dele min oplevelse med yoni, for dem der er nysgerrige men stadig nervøse for at prøve det. For jeg kan vitterligt kun anbefale det, og Tippe er så omsorgsfuld, forstående og ikke mindst professionel.
Dette er min historie:
Jeg fandt i en ung alder ud af, at jeg led af kroniske smerter i underlivet.
Årsagen var ukendt, og det tog dem år at finde grunden.
I den tid har jeg prøvet smertehåndtering, medicin, shockterapi og meget mere. Lægebesøg efter lægebesøg.
På et tidspunkt var smerterne så slemme at jeg knapt kunne gå. Jeg måtte droppe min uddannelse.
Det viste sig at være min angst som jeg har levet med siden jeg var lille.
Al den stress jeg har været udsat for havde sat sig fysisk i mit underliv, og jeg husker en sygeplejerske sige at mit indre var 'så hårdt som beton'.
Jeg tænkte ikke over det dengang, men igennem alt det her følte jeg skam. Jeg følte mig fortabt, og mit liv var ikke engang begyndt.
Jeg har gået hos Tippe i lang tid af forskellige årsager. Fra massage til arial yoga. En dag fortalte Tippe mig om yonimapping.
Tanken var grænseoverskridende, men jeg var også nysgerrig.
Så jeg tog chancen, og det var så meget mere end jeg troede eller frygtede.
Vi startede med at lave en tidslinje fra min barndom.
Jeg besøgte fortrængte minder fra fortiden (Ikke hypnose), og opdagede hvor meget psykisk smerte jeg egentlig har været igennem. Ting jeg har følt skam over som var helt normalt og menneskeligt.
Jeg blev ikke udskammet eller dømt som jeg frygtede. Tippe var min klippe igennem en masse følelsesmæssig trauma jeg ikke vidste påvirkede mig så meget.
Tippe hjælper mig med at lære at sætte grænser, og at det er okay at sige fra.
Der er så meget følelsesmæssigt i yoni. At lytte til sin krop. Virkelig lytte.
En dag fik jeg en følelse af empowering og opløftende. Som om at jeg kunne klare alt! Og nogle af sessionerne kan jeg mærke smerterne langsomt falmer.
Jeg ved at vejen er lang. Men med Tippe ved min side ved jeg, at jeg er i gode hænder. Og sammen går vi vejen imod nysgerrighed, åbenhed og et liv uden smerter.”
/kvinde, 29 år
Det er en revolutionerende og ekstremt vigtig mission for at skabe en bedre verden – du healer en yoni ad gangen. Jeg har været på yoni mapping-forløb hos Tippe, og det har været en dybt transformativ oplevelse.
Tippe skaber et trygt og nærværende rum, hvor der er plads til at være sårbar og udforske forbindelsen mellem krop, sind og sjæl. Hendes kvindelige intuitive tilgang gør, at man føler sig set, hørt og mødt på så mange planer.
Hvis man er villig til selv at arbejde mellem sessionerne – kan man virkelig komme langt. Det kræver mod, men belønningen er en følelse af frihed og empowerment.
Jeg kan varmt anbefale dette forløb til alle, der ønsker at genopdage sig selv og åbne op for en mere kærlig og harmonisk relation til deres krop.
/kvinde 40 år